Foredrag

Foreningen har holdt foredrag i forskellige sammenhænge, hvor vi fortæller om aseksualitet, og om hvordan det er at være aseksuel. Vi kommer gerne forbi – evt. mod dækning af rejseudgifter. Hvis du er involveret i en forening e.l., som er interesseret i, at vi kommer ud og fortæller, så skriv til info (snabel-a) aseksuelle (punktum) dk.

Vi har hidtil holdt foredrag disse steder:

  • RFSL Malmö, 7/1-2017. RFSL er Sveriges svar på LGBT. Foredraget omhandlede aseksualitet og aromantisme.
  • Café Aura, 30/11-2016. LGBT Ungdom.
  • Hertoft-eftermiddage, 29/9-2016. En foredragsrække for sexologer.
  • Sexekspressen, 24/9-2016. Studerende der afholder seksualundervisning i folkeskolens ældste klasser.
  • Copenhagen Pride 2016. I løbet af Pride-ugen holdt vi to gange et oplæg i debatteltet om aseksualitet, d. 17/8 og 19/8.