Kommentar til Asexual Community Survey 2017-2018

I FAD mener vi, at det er vigtigt med undersøgelser, der bidrager med mere viden om os på det aseksuelle spektrum. Det er tallene i nærværende rapport med til at understrege. Tallene viser også, hvor vigtigt det er at få sat gang i initiativer, der retter sig mod de enkelte problemstillinger, som undersøgelsen tydeliggør.

Vi har som personer på det aseksuelle spektrum brug for tilbud ift. trivsel og mental sundhed, der er specifikt rettet mod os. Undersøgelsen bidrager til det samlede billede, der tegner sig for queer-personer generelt, hvor rigtig mange mistrives på forskellige fronter. Vi er som aseksuelle ikke alene med udfordringer, der relaterer sig til vores seksuelle orientering, og derfor vurderer vi også, at det er givtigt at samarbejde med andre organisationer i queer-miljøet omkring initiativer rettet mod seksuelle minoriteter ift. mistrivsel.

Baggrund

Tilbage i oktober 2020 blev resultaterne af Asexual Community Survey (ACS) 2017-2018 udgivet (rapporten kan findes her: https://asexualcensus.files.wordpress.com/2020/10/2017-and-2018-asexual-community-survey-summary-report.pdf).

ACS er skabt af Asexual Community Survey Teams, der består af frivillige kræfter, der jævnligt indsamler, analyserer og udgiver data omkring personer på det aseksuelle spektrum. Projektet er vokset ud af det aseksuelle community.

Data til ACS 2017-2018 er indsamlet ad to omgange i 2017 og 2018 med hhv. ca. 10.000 besvarelser og ca. 14.500 besvarelser. Deltagerne blev rekrutteret via online fora og sociale platforme (især Tumblr og Facebook). Deltagerne er ikke repræsentative for alle aseksuelle, bl.a. er der en klar overvægt af personer, der identificerer sig som kvinder; som er under 30 år; og som er bosat i USA. Alligevel kan undersøgelsen bidrage med relevant viden, og ACS har en væsentlig større stikprøve af aseksuelle end mange andre undersøgelser, der inkluderer aseksuelle. En anden styrke ved ACS er, at der er lagt vægt på at fremhæve forskelle og ligheder mellem ”positioner” på det aseksuelle spektrum samt intersektionalitet med bl.a. kønsidentitet og race/etnicitet.

Udvalgte resultater

ACS rapporterer nogle generelle aspekter af respondenterne:

– Blandt respondenterne var der følgende fordeling ift. seksuel orientering: aseksuel 65-66 %, demi 10 %, gray-A 12-13 %, questioning 11 %.

– Blandt respondenterne var der følgende fordeling ift. romantisk orientering: ca. 30 % identificerede sig som aromantiske; knap 25 % som panromantiske; ca. 20 % som biromantiske; knap 20 % som heteroromantiske; ca. 10 % som homoromantiske; ca. 15 % som demiromantiske; knap 20 % usikre.

At springe ud: Blandt deltagerne begyndte de fleste at identificere sig som aseksuelle i en alder af 18-20 år, og de fleste begyndte at springe ud inden for et par år derefter.

Åbenhed i nære relationer: 20-30 % er åbne over for alle partnere, forældre, søskende og ikke-heteroseksuelle venner. Omvendt er ca. 40 % ikke åbne over for deres partnere; lidt over halvdelen er ikke åbne over for nogen forældre og søskende; 23,6 % er ikke åbne over for nogen heteroseksuelle venner; og 17,2 % er ikke åbne over for nogen ikke-heteroseksuelle venner.

Åbenhed over for sundhedsprofessionelle: Godt 3/4 af respondenterne har ikke været åbne over for nogen sundhedsprofessionelle; 14 % har været åbne over for nogle få; ca. 10 % har været åbne over for halvdelen eller flere af de sundhedsprofessionelle, de har talt med.

Signifikante forhold: Ca. 3/4 af deltagerne angav at være singler, mens 20 % angav at være i et signifikant forhold (romantisk eller ej). Lidt over 40 % har haft et signifikant romantisk forhold; knap halvdelen har ikke. Godt 30 % har haft et signifikant ikke-romantisk forhold; knap halvdelen har ikke.

Forhold til sex: Godt halvdelen af de aseksuelle respondenter angav at være ”repulsed” ift. at have sex (dvs. de oplever en eller anden form for afsky ved tanken om seksuelle relationer, det være sig generelt eller ved tanken om selv at indgå i dem). Andelen var lavere blandt gray-As, demiseksuelle og tvivlere (hhv. 16,1 %, 8,6 % og 22,1 %). Omkring 1/4 aseksuelle angav at være indifferente (dvs. de er neutrale omkring sex; de oplever hverken afsky eller positive følelser omkring det), mens ca. 15 % er usikre. Andelen af indifferente blandt gray-As, demiseksuelle og tvivlere var 35,0 %, 30,6 % og 22,9 %. Andelen af usikre blandt disse grupper var 26,0 %, 21,9 % og 35,5 %. Omkring 3 % af aseksuelle var ”favorable” ift. sex (dvs. de kan nyde sex eller seksuelle relationer og/eller søge seksuelle forhold). Andelen blandt gray-As, demier og tvivlere var hhv. 12,1 %, 28,3 % og 10,7 %.

ACS rapporterer nogle ret nedslående tal ift. aseksuelles trivsel på baggrund af deres data:

– Mange aseksuelle har haft negative oplevelser pga. deres seksuelle eller romantiske orientering, især verbal chikane, online chikane, forsøg på eller forslag til at blive ”fikset”/”kureret” og upassende personlige spørgsmål.

– Ca. 1/4 af respondenterne angav, at negative oplevelser pga. seksuel/romantisk orientering ikke havde påvirket deres mentale/emotionelle sundhed, mens 3/4 angav varierende grad af påvirkning på deres mentale/emotionelle sundhed.

– Ca. 1/3 angav, at negative oplevelser pga. seksuel/romantisk orientering ikke havde påvirket deres sociale liv, mens 2/3 angav varierende grad af påvirkning på deres sociale liv.

– Knap halvdelen af de aseksuelle respondenter angav, at de negative oplevelser ikke havde påvirket deres forhold til deres familie, mens den anden halvdel angav forskellig grad af påvirkning på deres forhold til deres familie.

– Ca. 80 % af aseksuelle angav i 2018 at have oplevet en eller anden form for seksuel vold – lige fra verbal chikane til seksuel tvang og voldtægt. Racialiserede minoriteter, transpersoner og non-binære var særligt udsatte.

– Ca. 1/3 af respondenterne angav at have haft sex med samtykke, mens ca. 2/3 angav at have haft sex uden samtykke. Respondenterne angav en lang række forskellige grunde til at have sex. Topscorerne var: 66,9 % angiver at ville please en partner; 49,2 % at ville vise en person affektion; 44,5 % følte, at deres partner eller forhold havde brug for det; 34 % at de ønskede at prøve sex; og 41,5 % ønskede intimiteten/emotionel nærhed. 29,7 % angav, at de ønskede at passe ind, og 11,8 % angav, at det var en form for selvskade.

– Næsten 50 % af respondenterne angav at have en psykisk lidelse. Over 1/3 angav at være klinisk diagnosticeret med depression; tilsvarende for en angstlidelse. Ca. 2/3 af respondenterne angav at have overvejet selvmord seriøst i løbet af deres liv.

Publiceret juli 2021.