Q&A med medlemmerne

På denne side kommer foreningens medlemmer til orde. Fordi aseksualitet betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, kan det være svært at lave en samlet beskrivelse, der dækker alle. Derfor har vi på denne side stillet en række almindelige spørgsmål til foreningens medlemmer, og ladet alle komme til orde som individer. Hvert medlem har selv kunnet vælge hvor mange/få og hvilke spørgsmål, man vil svare på. Derfor er det forskelligt, hvor mange svar der er, og hvor udførlige de er. Hvert svar er kun udtryk for en enkelt persons synspunkt.

Til medlemmer: Hvis du vil deltage i vores Q&A, så send dine svar til webmaster (snabel-a) aseksuelle (punktum) dk. Du kan svare på så mange eller få spørgsmål, du vil. Skriv også i mailen, hvilke oplysninger du vil underskrives med – mulighederne er umiddelbart køn, alder, sted, orientering. Tænk gerne over om nogle af oplysningerne er relevante for at kunne læse svaret – fx hvis du fortæller om en oplevelse fra din skoletid, kan det være ret relevant at vide, om det foregik i halvfjerdserne eller i nullerne. Sammen med svaret registreres dit medlemsnummer (ikke synligt), så du har mulighed for at opdatere dit svar senere. Hvis du har forslag til andre spørgsmål, vi skal tage med, så skriv også! Vi har både medtaget spørgsmål, som aseksuelle selv gerne vil svare på og spørgsmål, som ikke-aseksuelle tit stiller. Så overvej gerne at svare på begge slags :). Håbet er, at når mange er nysgerrige efter at vide, hvordan det fx var at være aseksuel som teenager (et populært spørgsmål fra journalister), men vi efterhånden bliver lidt trætte af at svare på det, kan man læse en vifte af svar her.

Vi har stillet medlemmerne følgende spørgsmål:

Q: Hvad betyder det for dig at være aseksuel?

A: Præcis som mit køn er det en vigtig del af mig, og en del af det der gør mig til et individ. Da jeg heller ikke bryder mig om tanken om sex, er det også er vigtigt faktum i mine romantiske forhold, og i den forbindelse, er det et ord der gør mig tryg ved at sige, at jeg ikke har lyst til sex. —Genderfluid, 18 år, aseksuel.

A: Jeg definerer mig selv som demi-seksuel, da de meget få gange, jeg har oplevet seksuel tiltrækning, har været i allerede etablerede (romantiske) parforhold. Hvis jeg har det godt generelt og især i parforholdet, vil jeg ofte være ok med sex, hvis min partner har lyst og tager initiativ, men det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har taget initiativ til noget. Jeg elsker det sensuelle som at kysse, holde i hånd osv., men jeg har aldrig forstået, hvordan sex og direkte seksuelle handlinger kan være så vigtige. —Kvinde, 31.

A: Det er svært at give et entydigt svar på, hvad det for mig vil sige at være aseksuel. En stor del af det er, at jeg ikke oplever at være seksuelt interesseret i andre. Nu ligger det så i den formulering også, at jeg betragter min aseksualitet som noget relationelt – det vil sige, at det er begreb, jeg bruger om, hvordan jeg relaterer til andre mennesker. Derfor oplever jeg også min aseksualitet forskelligt afhængigt af, hvem jeg omgås. —Kvinde, 24.

A: For mig betyder det især, at det er i orden at jeg er mig og har det, som jeg har det. Jeg brugte mange år på at gennemstøve psykologibøger efter forklaringer. En betegnelse siger vel i grunden mindre end en forklaring. Men jeg synes, at den i højere grad virker som en anerkendelse og blåstempling. —Mand, 50, København.

Q: Hvornår/hvordan opdagede du, at du ikke/kun sjældent oplever seksuel tiltrækning til andre, og at de fleste andre mennesker er anderledes?

A: Præcis hvornår tanken begyndte at røre på sig husker jeg ikke, men jeg var på en form for sommerlejr da jeg var 15, og her sad jeg og snakkede med en a de andre på lejren. Vi kom til at snakke om seksualitet, og han nævnte at han var aseksuel. Efter at vi havde snakket lidt frem og tilbage om det, sagde jeg at jeg også var aseksuel; det var noget jeg havde tænkt længe, men altid skubbet til side som værende fordi jeg endnu var for ung til at behøve at synes om sex, men her var en person på min egen alder, der mente at han var aseksuel, og det gav mig lov til at sige det. Jeg følte mig meget bedere tilpas med tanken efter det, og begyndte at bruge det som fast beskrivelse af min seksualitet. —Genderfluid, 18 år, aseksuel.

A: Det første, jeg kan huske, var i 3. eller 4. klasse, hvor de andre børn pludseligt begyndte at gå på skolebiblioteket for at låne en eller anden bestemt bog om sex eller seksualundervisning - sådan en med billeder af forskellige positioner, kønsdele osv. De sad tæt sammen i grupper i frikvartererne, så så mange som muligt kunne kigge med i bogen, og fniste og snakkede og gik tydeligvis meget op i det. Det undrede mig, at sådan noget pludseligt var så populært og åbenbart interessant. Jeg havde ikke et problem med afbildninger af nøgenhed og den slags, for det var jo bare sådan, vi mennesker så ud, men den seksuelle del var på samme tid alt for meget og fuldstændigt uinteressant (jeg er også ret blufærdig). Jeg forstod heller ikke koblingen mellem forelskelse og sex, som de fleste andre hurtigt begyndte at lave. —Kvinde, 31.

A: Det blev særligt klart for mig i starten af mine teenageår, da min omgangskreds begyndte at interessere sig for sex og også begyndte at være seksuelt aktive. Jeg syntes, det var sjovt at eksperimentere med at flirte og kysse med andre til fester, men det blev aldrig interessant for mig at være seksuelt aktiv. En dag prøvede jeg så at sætte ”a-” for ”seksuel” og søge efter det på nettet, hvor jeg fandt AVEN. Det var en stor oplevelse at læse, hvordan andre havde det ligesom mig – det med at have nogen at spejle sig i betyder utroligt meget. —Kvinde, 24.

A: Jeg har først fornylig nået frem til at jeg er aseksuel. Så det er ganske nyt for. —Mand, 50, København.

Q: Hvornår hørte du første gang ordet aseksuel/gray-a/... (vælg det ord, der var vigtigst for dig), og hvad tænkte du?

A: Jeg tror jeg var i tyverne, da jeg en dag kom til at tænke over, at der er så mange forskellige betegnelser for seksualiteter, så hvis nu jeg skulle prøve at beskrive hvordan jeg følte mig, hvad ville jeg så kalde det? Og så skrev jeg asexuality i søgefeltet hos Google og blev egentlig lidt overrasket over, at der tilsyneladende var en ret stor gruppe der brugte den betegnelse om sig selv. På det tidspunkt gjorde jeg ikke så meget ud af det, ud over at konstatere at jeg åbenbart ikke var den eneste, der havde det sådan. Det var i sig selv en ret god viden at have! Så gik der måske 5-10 år til, før jeg fik lyst til at undersøge det lidt nærmere og måske møde nogle mennesker, så jeg lavede den samme søgning, og siden har jeg kigget forbi AVEN regelmæssigt. —Kvinde, 36.

A: Jeg hørte ordet første gang for snart mange år siden, men i en helt, helt anden sammenhæng. I et satireprogram i fjernsynet var der en parodi på filmanmelderen Ole Michelsen. Han gik igennem en række rum med forskellige filmgenrer og nåede så undervejs til et med børnefilm, hvorom han sagde: "Det er jo aseksuelt". Betydningen i den sammenhæng kunne jeg udmærket forstå. Når man kender ord som asocial, asymmetrisk osv. er det jo enkelt nok, altså: uden seksuelt indhold. At det er noget, man kan være på den måde og i den forstand, der tales om det her, har jeg først for ganske nylig opdaget. Jeg har i årenes løb ind imellem tænkt det om mig selv. Dog ikke som et "er", men et "er nærmest" udfra en oplevelse af at være mindre seksuel end flertallet. I sommers nævnte en god ven en bekendt, der "definerer sig som aseksuel". Det tror jeg var første gang, jeg hørte om det på dén måde. Jeg var lige ved at sige: "Nå, ja - det er jeg jo heller ikke langt fra at være." Der gik imidlertid noget yderligere tid, før jeg begyndte at undersøge nærmere, hvad det egentlig vil sige at være (selv-)erklæret aseksuel, og om det overhovedet var noget, der svarede til min selvopfattelse. Men da jeg nogen tid efter tilfældigt faldt over et opslag på nettet, hvor en person betegnede sig som aseksuel, søgte jeg på ordet. Det blev til megen læsning om det aseksuelle spekter, gray-a, demi og meget andet. En masse af det, jeg læste, føltes virkelig som en stor befrielse. Her var mennesker, der fortalte om ting, jeg kunne genkende fra mig selv. Ting, jeg hele livet har følt mig alene med. Det betød så sandelig også, at jeg fik en anderledes opfattelse af ordet, f. eks. at aseksuelle ikke nødvendigvis er absolut blottet for kønsdrift og lyst, ja - hele den tænkning om et spekter, hvor der findes mange varianter. I forlængelse af dette så grænselandet gray-a, der (så vidt jeg har forstået) er et område mellem aseksuelle og seksuelle, lidt som biseksuelle mellem hetero- og homoseksuelle. Det fik mig til at tænke i yderligere zoner, mine egne kategorier, således at når man kom over grænsen til de seksuelle, at man så måske kunne tale om lav-, middel- og højseksuelle. Jeg var i første omgang forsigtig med at placere mig selv alt for langt ude på fløjen, så som udgangspunkt tænkte jeg, at jeg var lavseksuel. Dette også fordi, at jeg var i tvivl om gyldigheden af mit sammenligningsgrundlag. I de fora rundt omkring på nettet, hvor folk fortæller om deres seksualliv, er det vel ikke den helt almindelige gennemsnitsdansker, der ytrer sig. I sammenligning med ekstremt højseksuelle personer må vel de fleste fremstå som forholdsmæssigt aseksuelle. Derfor bl.a. var jeg ret forsigtig med placeringen af mig selv. Men jo mere jeg læste om aseksualitet og gray-a, desto mere syntes jeg, at jeg vist nok hører hjemme temmelig langt ude på fløjen. Også selvom jeg ikke er ganske blottet for lyst/drift. —Mand, 50, København.

Q: Hvorfor er der brug for en forening for aseksuelle?

A: Der er brug for en forening for aseksuelle, fordi der ikke er en tilstrækkelig grad af viden om aseksualitet i dag. Det betyder for det første, at man kan gå rundt rigtig længe og føle sig forkert, fordi man ikke oplever seksuel tiltrækning, og man kan føle, at sex er noget, man ”skal” have, fordi det knyttes stærkt sammen med romantiske forhold og forestillingerne og fortællingerne om det gode liv. Det betyder for det andet, at man som aseksuel skal slås med omverdenens fordomme om misforståelser om, hvad det vil sige at være aseksuel – fx at man ikke har fundet den rette, at man har en hormonubalance, eller at man har været udsat for et seksuelt overgreb. Man skal så at sige ofte forsvare sin seksualitet, og det er hårdt. —Kvinde, 24.

A: Jeg ser to vigtige grunde til en forening. Dels muligheden for at møde ligesindede, og dels at informere om emnet. Begge dele hænger sammen med almindelige normer og herskende fordomme. Som aseksuel bliver man let stemplet som værende alle mulige andre ting eller at blive fulstændig misforstået. —Mand, 50, København.

A: Fordi det er irriterende, at man altid skal forklare hvad aseksualitet er, og at det faktisk er noget, der findes. Foreningen kan forhåbentlig skabe større synlighed, så man slipper for at skulle retfærdiggøre sig. —Kvinde, 36.

Q: Hvor mange mennesker i din omverden ved, at du er aseksuel? Hvorfor?

A: De fleste omkring mig ved det, simpelt hen fordi jeg ikke ser nogen grund til at holde det hemmeligt. Til dem der ved hvad det er og er åbne omkring det, er det jo ligemeget, og til dem der ikke ved hvad det er eller ikke bryder sig om det, er det en mulighed for mig at belære dem om det. —Genderfluid, 18 år, aseksuel.

A: Min familie, venner og bekendte ved det - i hvert fald hvis de ser, hvad jeg deler på sociale medier. Jeg vil gerne være åben om det, så andre aseksuelle har en lidt større chance for at opdage, at aseksualitet er en ting, tidligere i livet, end jeg gjorde. Det er også vigtigt for mig at sprede information og opmærksomhed om aseksualitet i samfundet, men samtidig ønsker jeg også at beskytte mig selv mod alt for mange negative reaktioner, hvilket er årsagen til, at jeg fx ikke er stået frem i medierne. —Kvinde, 31.

A: Det er faktisk et godt spørgsmål, hvor mange der ved det. Jeg går ikke som sådan rundt og skjuler det eller siger, at jeg fx er homoseksuel. Samtidig er det heller ikke alle, som jeg direkte fortæller, jeg er aseksuel. Jeg har fx endnu ikke fundet det relevant at fortælle det til mine kollegaer. En god del af mine venner ved det, og min nærmeste familie gør også. Det er dog først inden for det seneste år, at jeg har fortalt mine forældre det. Min mor sagde, hun godt vidste det, mens min far fortalte, der faldt nogle brikker på plads for ham i forhold til mine i hans øjne ret platoniske forhold til mænd og kvinder. —Kvinde, 24.

A: Da jeg først fornylig selv har fundet ud af det, er der endnu kun få, der ved det. Men stort set alle, der har kendt mig igennem mit liv, har næppe kunne undgå at bemærke, at jeg har det anderledes med sex end flertallet. Det har jeg nemlig aldrig lagt skjul på. —Mand, 50, København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*