Romantisk orientering

Et centralt begreb blandt aseksuelle er romantisk orientering. Romantisk orientering bruges til at beskrive, hvem – hvis nogen – en person er romantisk tiltrukket af, dvs. har lyst til at have et eller andet form for romantisk forhold med. Ligesom med seksuel tiltrækning, findes der forskellige former af romantisk tiltrækning som bl.a. homo-, bi-, hetero-, pan- og aromantisk. At være homoromantisk betyder således, at man er romantisk tiltrukket af personer af ens eget køn.

På samme måde som aseksuelle er mennesker, som ikke (eller sjældent) bliver seksuelt tiltrukket til andre, bruges betegnelsen aromantisk om personer, som ikke (eller sjældent) bliver romantisk tiltrukket til andre.

Selvom aromantik tit bliver forvekslet med aseksualitet, er det ikke det samme. En persons romantiske og seksuelle orientering følges ikke altid ad. Således kan en person være fx aseksuel og homoromantisk eller panseksuel og aromantisk.

For mange mennesker går deres seksuelle og romantiske orientering hånd i hånd. Er det derimod ikke tilfældet – hvilket blandt andet er tilfældet med mange aseksuelle – taler man om krydsorientering.

Samfundet lægger stor vægt på romantik og romantisk kærlighed, hvilket gør, at man som aromantisk kan opleve den fordom, at det skyldes, at man ikke har fundet den rette, eller at folk misforstår det som cølibat eller opfatter én som følelseskold. Aromantiske oplever mange af de samme fordomme som aseksuelle, fx at det er ”noget, som går over med tiden”.

Da der i samfundet sjældent skelnes mellem romantisk og seksuel tiltrækning, oplever mange aseksuelle, at deres romantiske orientering eller adfærd læses som udtryk for deres seksuelle orientering, fx at man som heteroromantisk aseksuel bliver opfattet som heteroseksuel. Det betyder også, at aseksuelle, der ikke er heteroromantiske, kan opleve de samme fordomme og den samme stigmatisering, der rammer homo-, bi- og panseksuelle.

Du kan læse mere om romantisk tiltrækning på AVEN.