Foreningens vision og mission
Vision
Foreningens vision har to forskellige betragtningsvinkler: udad mod det omgivende samfund og indad mod vores eget community.
Udad: Samfundet har kendskab til og accepterer aseksuelle som et selvfølgeligt element i tilværelsen:
- Befolkningen har en rimelig forståelse af aseksualitet.
- Sundhedspersonale har tilstrækkeligt kendskab (ingen sygelighedsgørelse).
- Undervisere anvender viden og materiale om aseksualitet.
Indad: Aseksuelle har mulighed for at deltage i et community, hvor alle føler sig velkomne. Her findes samvær både om sociale aktiviteter og diskussion af aseksualitet.
Mission
- Udarbejde informationsmateriale og gøre en opsøgende indsats for at udbrede dette materiale.
- Samarbejde med relevante organisationer med henblik på at øge synligheden.
- Øge synlighed gennem aktiviteter og initiativer som f.eks. drive egen hjemmeside og deltage i relevante arrangementer.
- Understøtte et fællesskab blandt folk på det aseksuelle spektrum samt arrangere f.eks. intro- og infomøder og sociale aktiviteter.
- Indgå i dialog med andre aseksuelle miljøer rundt omkring i verden.
Ovenstående er resultatet af en workshop afholdt d. 28/5-2017.