Home › Kommentar til Ace Community Survey 2020

Kommentar til Ace Community Survey 2020

I FAD mener vi, at det er vigtigt med undersøgelser, der bidrager med mere viden om os på det aseksuelle spektrum. Ligesom tallene fra Asexual Community Survey (ACS) 2017-2018 var vigtige, er tallene fra ACS 2020 det også. Ligesom i sidste ACS er det tydeligt, at der er brug for at sætte fokus på trivsel og mental sundhed blandt aseksuelle, og at det er nødvendigt med et aseksuelt perspektiv, når snakken falder på begreber som samtykke og seksuel sundhed (om det så indebærer et aktivt sexliv eller ej). Derudover synliggør rapporten også, at der er behov for et intersektionelt blik, når vi taler om de udfordringer, som aseksuelle står overfor – vi skal således lære at have blik for, hvordan samspillet mellem at være aseksuel og queer på andre måder (fx homoromantisk, nonbinær eller transkønnet) kan gøre én særligt sårbar. 

Baggrund

I november 2022 blev resultaterne af Ace Community Survey 2020 udgivet. Den fulde rapport kan findes her: https://acecommunitysurvey.org/wp-content/uploads/2022/10/2020-Ace-Community-Survey-Summary-Report.pdf  

Undersøgelsen er lavet af The Ace Community Survey Team; et team, der med jævne mellemrum indsamler, analyserer og udgiver data omkring personer på det aseksuelle spektrum. Projektet er vokset ud af det aseksuelle community og er derfor særligt tunet ind på de problemstillinger, der gør sig gældende for personer på det aseksuelle spektrum. 

Dataindsamlingen til ACS 2020 fandt sted mellem slut-oktober og start-december 2020. I alt svarede 15.132 personer på undersøgelsen, hvoraf 14.138 identificerede sig som ace. 

Som med de tidligere surveys er respondenterne ikke repræsentative for alle på det aseksuelle spektrum1. Alligevel mener vi i FAD, at undersøgelsen kan bidrage med relevant viden, dels ved at spørge ind til forhold, som ”udenforstående” ofte vil være blinde for, dels ved at lægge vægt på forskelle og ligheder mellem positioner på det aseksuelle spektrum samt intersektionalitet med bl.a. kønsidentitet og romantisk orientering. Derudover er det heller ikke altid afgørende, hvor mange der står over for en bestemt udfordring (fx ikke at være ude over for folk i ens omgangskreds, chikane eller seksuel vold) – så længe bare én oplever det, er det én for meget. 

Nedenfor finder I nogle af de resultater, som vi i FAD finder særligt interessante. Det er kun et lille udvalg, og der er meget andet i rapporten, som er værd at se nærmere på. 

Udvalgte resultater 

ACS rapporterer nogle generelle karakteristika for de aseksuelle respondenter: 

  • Blandt de respondenter, der angav at være på det aseksuelle spektrum eller i tvivl, angav:  
    – 67,3 % at identificere sig stærkest med begrebet ”aseksuel”;  
    – 10,5 % med grey-ace;  
    – 8,8 % med demiseksuel;  
    – 11,2 % med ”usikker” (questioning); og  
    – 2,2 % med noget andet. 
  • 41,5 % af respondenterne placerede sig selv på det aromantiske spektrum, mens 36,5 % ikke gjorde, og 22 % var usikre. 
  • Størstedelen af respondenterne identificerede sig selv om kvinder (61,2 %), efterfulgt af non-binær (22,5 %), usikker (15 %) og mænd (14,6 %). 
  • At springe ud: De fleste respondenter begyndte at sætte spørgsmålstegn ved deres seksuelle identitet midt i teenageårene. For godt halvdelen af dem gik der under 2 år, fra de begyndte at overveje deres seksuelle orientering til, de begyndte at identificere sig med deres nuværende seksuelle identitet.  
  • Åbenhed i nære relationer: De aseksuelle respondenter i undersøgelsen var mest tilbøjelige til at være åbne om deres aseksualitet over for partnere og venner i queer-miljøet. Omvendt svarede de, at de kun var ude over for få af deres venner uden for queer-miljøet. Godt halvdelen svarer, at de ikke er ude over for hverken forældre eller andre familiemedlemmer. 
  • Åbenhed over for sundhedspersonale: 76 % svarer, at de aldrig har fortalt sundhedsprofessionelle om deres aseksualitet, mens 24,1 % er ude over for nogle sundhedsprofessionelle. 
  • Åbenhed i arbejdsrelationer:  
    – 76,2 % angiver ikke at være ude over for nogen af deres kolleger.  
    – 16,5 % angiver at være ude over for nogle få kolleger, mens  
    – 7,3 % er åbne over for alle eller de fleste af deres kolleger.  
  • Signifikante forhold: Omkring halvdelen af de aseksuelle respondenter har været i en partnerrelation (romantisk eller ej).  
    – 48,8 % angiver at have været i et romantisk forhold. Tallene for romantiske forhold er højest for grey-aces og demiseksuelle (hhv. 60,8 % og 67,3 %) og lavest for aromantiske aces (37,1 %).  
    – 14,8 % af alle aseksuelle respondenter har været i et ikke-romantiske forhold, stadig med størst andel blandt grey-aces og demiseksuelle (hhv. 19,4 og 19,6 %). 
  • Forhold til sex:  
    – Hhv. 34,9 % og 37,4 % af de aseksuelle respondenter angav at være ”repulsed” eller ”averse” ift. sex.  
    – 29,6 % angav at være indifferente, 10,1 % favourable og 20 % usikre.  
    – Derudover angav 40,7 % at deres forhold til (personligt at indgå i) sex er stærkt person- og situationsafhængigt, mens 25,9 % angav, at det også afhænger af den specifikke seksuelle handling. 
  • Forhold til romantik: I undersøgelsen blev der også spurgt ind til respondenternes forhold til romantisk intimitet.  
    – Her angav 54,6 %, at de var positivt stemt, 19,7 % indifferent, og 13,6 % og 6,5 % som hhv. ”averse” og ”repulsed”. 18,5 % angav at være usikre.  
    – I stil med forholdet til sex angav 44,3 % og 26,7 %, at det afhænger af hhv. den givne person/situation og romantiske handling. 
  • Former for intimitet: Respondenterne blev spurgt til forskellige typer intimitet.  
    – 9,3 % angav at være favourable ift. penetrativ seksuel kontakt, mens 65,2 % var unfavourable ift. samme.  
    – Andre former for intimitet var væsentlig flere aseksuelle positivt stemt overfor, fx kram (87,4 %), cuddles (82,0 %) og holde i hånd (81 %).  
    – Blandt aro aces tegnede sig et lignende billede, men med lidt færre, der var positivt stemt over for de forskellige former for intimitet. 
  • Seksuelle erfaringer:  
    – Af de aseksuelle respondenter i undersøgelsen angiver 64,4 % aldrig at have haft sex (med samtykke), mens 33,7 % har og 1,9 % er usikre.  
    – Af de aseksuelle, der havde haft sex med samtykke, var det især motiveret af at ville give en partner nydelse (61,7 %), vise affektion (60,4 %), agere på romantisk/sensuel eller æstetisk tiltrækning (56,1 %), opnå emotionel tæthed (53,6 %) og opnå fysisk nydelse (45,3 %). 

Ligesom i ACS 2017-2018 er der i ACS 2020 nogle ret nedslående tal ift. aseksuelles trivsel: 

  • Af de aseksuelle, der har haft sex, er der også personer, der angiver, at de gik med til det, fordi de ville passe ind, følte sig pressede eller ønskede at yde selvskade. Selvom respondenterne i undersøgelsen har angivet, at der var tale om sex med samtykke, mener vi i FAD ikke, at det reelt giver mening at tale om samtykke i disse situationer. 
  • Seksuel vold: Rapporten indikerer, at seksuel vold mod aseksuelle er et reelt problem.  
    – Over halvdelen (53,6 %) angiver at have oplevet uønsket seksuel kontakt, knap 1/5 (18,8 %) at været blevet voldtaget og godt ¼ (26,2 %) at have oplevet seksuel tvang. 
    – Generelt angiver flere non-binære og kvindelige aseksuelle at have oplevet seksuel vold end aseksuelle mænd. Dog er det værd at bemærke, at aseksuelle mænd stadig angiver at have oplevet seksuel vold hyppigere end ikke-aseksuelle mænd.  
    – Transkønnede aseksuelle angiver at have oplevet seksuel vold hyppigere end ikke-transkønnede aces og aces, der var usikre på, om de er trans. Det samme gør sig gældende for interkønnede aseksuelle. 
  • Neurodivergens og psykisk sygdom: En større andel af aseksuelle respondenter angav i undersøgelsen at have en psykisk lidelse (37 %) eller at være neurodivergente (27,8 %) end i befolkningen i USA generelt (21 %). Blandt disse aseksuelle handler det især om angstlidelser (op mod 55,1 %) og depression (op mod 47,3 %). 
  • Selvmord: En stor andel af de aseksuelle respondenter i undersøgelsen har svaret, at de på et tidspunkt i løbet af deres liv seriøst har overvejet at begå selvmord (57,9 %).  
    28,8 % har lagt planer om at begå selvmord, og 13,3 % har forsøgt at begå selvmord. Undersøgelsen peger også på, at flere minoritetsidentiteter hos samme person øger risikoen for selvmordstanker og -forsøg. Det gælder både ift. romantisk orientering, køn (herunder at være trans eller nonbinær) og ikke mindst at have et fysisk handicap, en kronisk sygdom eller være neurodivergent. 
  • Diskrimination: I undersøgelsen blev der spurgt ind til, hvilke forskellige typer diskrimination (fx verbal chikane og nærgående spørgsmål), som de aseksuelle respondenter havde oplevet pga. deres seksuelle eller romantiske orientering. Det er især upassende, nærgående spørgsmål (45,1 %), forsøg på/forslag til at fikse dem (40,6 %) og verbal chikane (34,6 %), som respondenterne har oplevet. Neurodivergente, LGBPQ og trans/nonbinære aces oplever ifølge undersøgelsen især diskrimination. De aseksuelle respondenter angiver, at diskrimination og fordomme især har indflydelse på deres emotionelle/mentale sundhed og deres forhold til deres familier. 

Til slut vil vi dog gerne fremhæve et lille lyspunkt: Tallene i undersøgelsen viser, at blandt de aces, der deltager i communities for aseksuelle, har en lidt mindre andel haft selvmordstanker eller forsøgt at begå selvmord. Det er muligvis et tegn på, at det at have et aseksuelt community omkring sig forbedrer den mentale trivsel blandt aseksuelle. Dette er en helt klar motivationsfaktor for os til at lægge en ekstra indsats i at skabe og forbedre aseksuelle communities her i landet – bl.a. gennem vores lokale netværksmøder. 

1 Der ses bl.a. en overvægt af kvinder (61,2 %); en lav middel- og medianalder (hhv. 21 og 22,7 år); og godt 80 % angiver at være hvide/af europæisk afstamning.